Propan Chiller komfortkøling
Grøn køling's Propan Chiller er det ideelle valg, hvis der ønskes køling i fuld overensstemmelse med grøn omstilling.
Vores Propan Chiller er et grønt køleanlæg, som køler vandkredsen, der forsyner køleflader, fan coils, klimaanlæg, ventilationsaggregater, og andre køleenheder med køling. Temperaturen på kølevandet kan valgfrit indstilles, på den integrerede styring, i temperaturområdet ned til 5C og op til 25C.
Propan Chiller Comfort kan leveres som en komplet enhed med køleanlæg, styring, buffertank og pumpestation. Grøn Køling's propan anlæg er en grøn Chiller unit, der tilbydes med forskellige optioner som f.eks. integreret frikøling, modulerende adaptiv kølekapacitet og overvågning. Dette gør installation af resterende kølesystem let, da der blot skal installeres vandrør mellem Chiller enheden og de eksterne fan coils, varmevekslere, ventilationsanlæg eller lignende.
CO2-neutralt kølevandssystem
Et varmt og dårligt indeklima er en generel udfordring i moderne byggeri. Luftkvaliteten bliver først ideel, når luften er korrekt afkølet og tilpas affugtet.
For at opnå et komplet klimasystem kan vores fancoil units kombineres med Propan Chiller vandkøleanlæg. Grøn Køling's propan Chiller køler kølevandskredsen som klimaenhederne er koblet på.
Klimaenhederne kan f.eks. installeres for køling i kontorbygninger, butikker, hoteller, klinikker, serverrum eller undervisningslokaler. Disse klimaenheder eller fancoils forsynes med kølevand fra Propan Chiller anlægget. Grøn Køling's propan komfortkøling sikrer et behageligt indeklima med fokus på grøn teknologi.
Komfortkøling med propan anlæg er fremtidssikker og CO2-neutral køling, da propan er et naturligt og bæredygtigt kølemiddel. Grøn Køling's propan kølesystemer er overlegne tekniske løsninger og gode miljøvenlige alternativer til køleanlæg baseret på de CO2 belastende HFC kølemidler.